En storm i et glas vand? Alment navlebeskuende hykleri? Eller det der er værre?

Politiken skriver idag at der ingen “håndgribelige beviser” er:

“Dermed tyder alt på, at man hos PET har valgt at lave en såkaldt “knuser”, hvor man går ind og bryder en potentiel terrorcelle op, før den kan nå at fuldføre sin forbrydelse. Selv om tjenesten tilsyneladende har overvåget de tre mænd i måneder, så er der bare ikke dukket håndgribelige beviser op.”

De skriver også at “Politiets Efterretningstjeneste herhjemme tirsdag mente at have forhindret drabet på den danske muhammedtegner

Med andre ord, så har man arresteret folk for deres tankevirksomhed. Hvad betyder det med hensyn til den tankevirksomhed som Tøger Bilderfaden Seidenberger lægger for dagen når han insisterer på at genoptrykke en tegning som han ved forarger en masse mennesker?

Desforuden leder JP/Politiken’s tankevirksomhed dem til at at holde sig fra at forarge en masse mennesker når det drejer sig om noget tættere på hjemmet:

“Jyllands-Postens tegning-aktion kommer for mange muslimer som kulminationen på femten års forhånende og propagandistisk retorik fra især Dansk Folkeparti, hvilket er en kontekst, som ofte glemmes. … Endvidere er tegning-aktionen ensidigt vendt mod muslimerne. I 1984 bifaldt Jyllands-Posten f.eks. censur mod Jens Jørgen Thorsens vægmaleri i Birkerød, der blev beordret overmalet af daværende trafikminister Arne Melchior, fordi Jesus var afbildet med erigeret lem. … I 2003 blev Jyllands-Posten tilbudt at bringe en tegning, der afbilder Jesus mildt karikeret i færd med at udføre forskellige hop og spring som en humoristisk kommentar til opstandelsen. Jyllands-Postens daværende søndagsredaktør afviste imidlertid at bringe tegningen med følgende begrundelse: »Jeg tror ikke, at Jyllands-Postens læsere vil more sig over at se tegningen. Faktisk tror jeg, at den ville udløse et ramaskrig. Derfor vil jeg ikke gøre brug af den.« ”

Min farmor sagde altid at man skal feje foran sin egen dør førend man begynder at feje foran andres, men den slags gammeldags ideer er vel ikke velanbragt i Dagens Danmark hvor det handler mest om at opreklamere sin egen kulturelle overlegenhed – og det enhver jo: Danmark er verdens centrum.

Og sagaen er tilsyneladende langt fra overstået – der er stadig en masse næve nyttige folk der har travlt med at feje alle andre steder end foran deres eget glas hus:

»Det vil være en katastrofe, hvis vi giver efter. Hvis vi først viser, at det nytter at true og slå ihjel, går det helt galt«, siger Kåre Bluitgen til avisen.

Andetsteds kan man læse (som det står skrevet af en selvstændigt tænkende dansker):

“Det viser bare med al tydelig, at det her slet ikke handler om at forsvare en ytringsfrihed, der i øvrigt aldrig har været ukrænkelig, men om at vise danskere, at vi har hånefrihed, når det gælder muslimer.

Desværre stopper det ikke her, for der er adskillige eksempler på, at avisen har både støttet og udøvet netop den selvcensur, som de nu påstår, er en trussel mod ytringsfriheden:

I 1984 fik kunstneren Jens Jørgen Thorsen lov til at afbilde Jesus med erigeret lem på et vægmaleri i Birkerød. Jyllands-Postens daværende chefredaktør, Asger Nørgaard Larsen forlangte at få det fjernet. Maleriet blev senere overmalet på trafikministerens ordre. En handling som chefredaktøren roste i sin leder med følgende ord:
“Trafikministeren har vist både fornuft og mod til at forlange smøreriet fjernet, selv om han kan forvente nye råb om grundlov og censur”.

Senere da Jens Jørgen Thorsens Jesus-film, hvor Jesus blev gjort til et seksuelt væsen, sendte et ramaskrig gennem Danmark og dele af Europa, var JP en af de aviser, der førte an i kritikken.”

En sidste kommentar hernedefra sku’ lig’ vær den at »Terrorismen finder sin åndelige ammunition i islam. Enhver religion har sine bureaukrater. Hos islam er det imamerne” medens stats-religionen i Danmark og resten af den vestlige verden, den såkaldte kapitalisme, finder sin åndelige ammunition i at smide med sten efter andre – enhver religion har sine hykleriske, selvmodsigende, selvforherligende og -glorificerende jubel idioter….

2 kommentarer

  1. Hej,

    Jeg ved ikke, hvad dette er for en hjemmeside, men er helt enig i de anførte synspunkter omkring JP’s tegninger og den hån, man viser muslimerne. Ytringsfriheden er ukrænkelig, men hvis man krænker andre, må man også være forberedt på problemer. Hvad ville JP’s chefredaktør og andre danske aviser for den sags skyld sige til at bringe et stort billede af Jesus i fuld seksuel aktivitet som daværende Thorsen gjorde? Jo, vi bør feje for egen dør først.

    M.v.h.
    Karsten

  2. […] JyllandsPostens grænseløse hykleri Hvem stod bag JyllandsPostens antisemitiske karikaturtegninger ? […]


Comments RSS TrackBack Identifier URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s